ChristinaG: februar 2010

Uge 39 + 3. Vandet er gået, og jeg venter hele onsdagen på at veerne skal begynde.

Advarsel: lang og intim læsning om min fødsel

Her er hele min fødselsberetning:

Som utålmodig andengangsgravid gik jeg og glædede mig til at skulle føde min anden søn, og har hele tiden haft en fornemmelse af, at han kom før tid. Både fordi jeg har fået akupunktur og haft mange plukkeveer igennem graviditeten.

Tirsdag formiddag (39 + 3) gik slimproppen, så jeg ventede forhåbningsfuld hele dagen på, at der skulle ske lidt mere - men det gjorde der bare ikke. Om aftenen lagde jeg mig ind på vores gæsteværelse for at få ro til at sove og slappe af, havde på fornemmelsen, at noget skulle ske. Kl. 2 om natten kom Sebastian ind til mig, samtidig med at jeg skulle tisse, på badeværelset var også min mand - så der var lige en natlig familiesammenkomst

Efter at have lagt mig og lagt planer for morgendagen (altså onsdagen) skulle jeg tisse igen, og ude på badeværelset kom en ordentlig skylle vand - men ikke ligeså meget som sidste gang, men jeg var ikke i tvivl. Nu var det igang. Alle i huset sov igen, så jeg gik ned i stuen og ringede til fødegangen, som ville se mig til et tjek, når fostervandet var gået. Jeg sagde til manden, at jeg lige gik over på sygehuset for at blive tjekket, og ville ringe, hvis jeg skulle blive. Regnede med at blive sendt hjem igen. Heldigvis var det en flot stjerneklar nat, og sygehuset ligger bare 9 minutter væk på gåben. Lidt mærkeligt at gå der om natten.

Blev undersøgt udvendig og kørt en CTG som var fin, og blev som ventet sendt hjem med besked om at komme igen når veerne begyndte eller senest torsdag morgen kl. 7.00.

Gik hele onsdagen og ventede på veerne, men der skete ingenting. Havde en aftale med min svoger om, at han skulle hente Sebastian i BH, men han ringede kl. halv fire og sagde han ikke kunne nå det. Lige da jeg satte mig i bilen begyndte de første veer (som føltes som meget meget kraftige mens smerter), men afsted med mig. I BH var de dog så flinke at komme ud med Sebastian i bilen, så jeg slap for at gå ind. Fik bagefter at vide at pædagogen havde stået og kigget efter mig, for at se at jeg kom godt afsted

Sebastian blev hentet og nu var veerne rimelig regelmæssige med 7 min. mellemrum, og min mand var stadigvæk på arbejde. Kl. 19.30 ringede jeg og sagde, at nu måtte han altså godt komme hjem, og han var på vej med pizza. Vi spiste lidt pizza, men nu begyndte der at blive 4 - 5 minutter mellem veerne, og de varede ca. 50 sek. Så vi pakkede og kørte hen til sygehuset - godt der var kort vej for det var meget ubehageligt når veerne begyndte. Selvfølgelig skulle PK lige ordne noget med arbejdet først, men fik besked på at gøre det MEGET KORT...

Blev undersøgt og fik lavement - 4 cm åben, lidt skuffet, men OK. Nu skulle jeg jo snart i badekar. Blev installeret på meget hyggeligt føderum, med dobbeltseng som fødeleje Her lå vi og læste navnebogen igen, da jeg var blevet i tvivl om vores navnevalg (Filip og Simon). Veerne kom regelmæssigt, og jeg synes jeg klarede dem OK, men tænkte der var lang tid til 10 cm åbning.

Kl. 21.49 fik jeg en sms fra min mor om, at det ville gå hurtigere end jeg troede - og lidet anede jeg var ret hun var Ved næste veer var det som om der sprang nogle bobler i maven, og det gjorde bare sindsygt ondt, så jeg råbte og skreg, og min mand ringede efter JM. Troede det var babyen, der pressede på blæren for ved hver ve skullle jeg ud og tisse bagefter. Pludselig kunne jeg mærke noget imellem mine ben, og turde ikke kigge ned - kunne bare mærke en kæmpe boble imellem mine hænder... troede ikke det var hovedet, men hvad var det så. Og samtidig gjorde det vanvittigt ondt.

To JM kom springende og fik hevet mig op på dobbeltsengen, hvor min stakkels forskrækkede mand lå og læste (altså indtil nu). Hun skulle undersøge mig, samtidig med den der "bobbel" imellem benene, som så åbenbart var en hinde fyldt med mere fostervand. "Bare press" siger hun... "nej" siger jeg "jeg er jo kun 4 cm åben". "Nej, du har fuld åbning og føder om 5 presseveer" - og så kom der heldigvis en pause, hvor de lige lyttede til barnet og forklarede at det var presseveer jeg havde. Jeg havde ellers forstillet mig alt mulig mærkelig med de smerter, og så var det bare presseveer

Som sagt så gjort - 7 min senere/5 presseveer kom Sander til verden kl. 22.07 (18 min. efter beskeden fra min mor) ... Bagefter synes jeg det hele gik meget stærkt, og der gik lige et par timer med at fordøje det hele. Vi nåede kun at være en time og 10 min. på sygehuset.

3855 gr og 51 cm - og bare skøn.

Skulle sys en lille smule og det synes jeg næsten er det allerværste ved hele oplevelsen, men det er jo hurtigt glemt igen.